Et sidespring: Hvis rismælk er farligt hvorfor så ikke ko- og modermælk?

Rismælk kan indeholde arsen. I mængder under de "sikre" grænseværdier vel at mærke. Ikke desto mindre, så har Fødevarestyrelsen jo været ud og advare mod at give små børn for meget rismælk, ud fra en betragtning om, at arsen ikke er godt og mængderne sådan et lille legeme udsættes for, måske bliver for store.
Advarsler ud fra forsigtighedsbetragtninger er en glimrende ide, især når det kommer til børn og babyer, der er langt mere følsomme end  os voksne. Men hvis det er tilgangen, hvorfor så ikke advare mod alle fødevarer, som børn kan indtage i store mængder, hvorigennem de kunne blive eksponerede overfor miljøgifte i mængder, der ikke er OK, selvom de holder sig indenfor grænseværdierne?
Mælk og smør kan f.eks. indeholde betragtelige mængder dioxiner og PCBer, så mængden små børn eksponeres overfor gennem 1/2 L mejeriprodukter i døgnet, bliver ganske betragtelig. Modermælk kan jo også indeholder ret store mængder fedtopløselige miljøgifte. Hvorfor ikke advare mod det.
Det hører man dog intet om. Hvorfor? Er det fordi man manglede noget "mod" alternativer til komælk? Er det fordi, der er problemer med at sælge alt mælken, der produceres herhjemme, og man mener, debatten om mælk og sundhed spiller en rolle i denne sammenhæng?
For at få det helt på det rene. Min intention med denne blog er ikke at få mødre til at holde op med at give børnene bryst. Jo mere af det des bedre. Komælk kan være en glimrende kilde til næring for børn, hvis de vel at mærke tåler komælk og det er af ordentlig kvalitet, hvilket i min verden vil sige økologisk eller biodynamisk. Hvad sigter jeg så efter? At der bliver spillet med ens regler. Hvis man advarer ud fra et forsigtighedsprincip, så bør det vel gælde alle fødevarer, der udgører en stor del af småbørns næring, der indeholder mindre heldige substanser.